Dette er kun information om pollen til dem som har købt vores honning med pollen. Honning med pollen sælges kun via vores salgssteder på Bornholm.

Pollenbi

Pollen er der hvor bierne får alt det gode fra. Vitaminer, mineraler, essentielle aminosyrer og meget andet godt kommer fra pollen. Desuden har pollen en lang række positive egenskaber og giver honningen en kraftigere blomstersmag.
Bierne samler hele 35 kg. pollen. Pollenet sidder så godt fast i de 6-kantede celler, at biavlerne kun gider høste honningen. Vi har dog gjort os det besvær, at skrabe pollenet ud af cellerne, for igen at tilsætte det til honningen. Resultatet er blevet en utrolig lækker og samtidig meget sund honning med en lang række gode egenskaber. Og så er den så sjælden, at den stort set kun kan fås hos Honninghuset!
I hæftet Apiterapi kan du på side 20-24 læse meget mere om pollen og alt hvad det er godt for.

 

Kan jeg tåle pollen?pollen

Med mindre du er hyperallergier er svaret  “JA”. Høfeber over for græs m.m. er ikke det samme som det pollen bierne samler. Tværtimod hævdes det, at hvis man spiser pollen i små mængder fra lokalområdet, vil det forebygge pollenallergi. Det er den vindbårne pollen der inhaleres gennem næsen, der giver høfeber. Pollen tilsat honning er ikke vindbåren og kommer ikke i kontakt med hverken næse eller slimhinder. Desuden henter bierne sjældent pollen fra de allergifremkaldende planter som græs, birk, bynke m.fl.
Så gå ikke glip af en af Danmarks bedste honninger. Du kan altid starte med små mængder, hvis du er i tvivl. Vi har endnu ikke fået nogen allergiske reklamationer – tværtimod..

Ovennævnte er hentet fra Temahæfte: Apitherapi, udgivet af Danmarks biavlerforening febr. 2001. 1. oplag, samt tabel 5.2 og 5.3 fra R. Krell. FAO. Bulletin ”Medicinske og andre effekter af propolis eller propolisekstrakter.”